Psykolog Mette Blach
Close
0
  • Psykolog Mette Blach

Om at være sig selv

Et interessant citat om, i hvilken udstrækning vi er os selv: ”Because of existential fears, most people avoid being original, being a real self. Occasionally, a rare individual does not conform to childhood conditioning processes, refuses traditional solutions, and develops into a genuine, feeling individual, realizing his or her potential as a human being. However, most people achieve little individuation and separation from their original programming. To the extent that they are blindly following the course laid out by their parents, family members, and society, they are not really living their own lives.” (Firestone & Catlett i Fear of Intimacy, 1999)

Jeg faldt over dette citat og syntes, det var tankevækkende. Mest fordi jeg desværre genkender tendensen. Men hvad betyder det at ”være sig selv”? Og hvordan er man det?

Vores kodning = benspænd?

Om vi vil det eller ej, er vi alle blevet ”kodet” lige fra fødslen. Vi bliver født ind i en familie, der har bestemte værdier, normer, tankemønstre, handlemønstre osv. Og for at sikre vores overlevelse er vi – fra vi er helt små – nødt til at tilpasse os vores omsorgspersoner. Vi er dybt afhængige af dem og af, at de elsker os nok til at passe på os. Hvis vi har haft emotionelt modne forældre, der har givet os plads til at udvikle vores individualitet, vores egne meninger og måde at leve livet på, så er vi godt på vej. Men hvis vi derimod har haft forældre, der ikke kunne det og ikke kunne rumme hele os, så har vi et arbejde at gøre senere i livet med at vikle os ud af det. Hvis vi for eksempel har lært, at vi ikke må være vrede (fordi mor eller far ikke kunne rumme det og så også bliver vred, skælder ud, slår etc), så har vi fra barnsben typisk pakket vores vrede side væk – for at passe ind og blive passet på. Vi har lært os selv, at vrede er dumt og usmart, og at vores vrede skubber andre mennesker væk. Den historie tror vi på og tager den typisk med os ind i voksenlivet – indtil vi en dag opdager, at vi reagerer og agerer på uhensigtsmæssige måder. Det kan være, vi gentagne gange oplever, at vi ikke får sagt fra, når nogen overskrider vores grænser. Måske bliver vi vrede på alle de forkerte mennesker i vores liv. Måske bryder vi i gråd, når vi føler os uretfærdigt behandlet. Eller måske lukker vi ned og bliver mutte og sårede, når vi egentlig er vrede – fordi vi ikke kan finde ud af at udtrykke vreden på en god og alderssvarende måde. Det kan alt sammen være tegn på, at vi endnu ikke har lært at håndtere vrede. Og hvis vi beslutter os for at gøre noget ved det, så begynder arbejdet med at få skilt tingene ad. Hvilke af de overbevisninger, jeg lever efter, er virkelig mine egne, og hvilke har jeg taget med mig fra de tidlige år? Og det gælder naturligvis ikke kun for vrede. Det gælder for alle de følelser, vi hver især har svært ved. Som jalousi, skam, skyld, frygt, overvældethed, sorg, etc. 

At være sig selv

Så hvad betyder det så at ”være sig selv”? Mit bud på det er, at vi er os selv, når vi taler og handler ud fra det, vi virkelig synes og mener er rigtigt for os. Når vi kan mærke hvem og hvad, vi er, og tør vise verden det. Når vi ikke agerer ud fra at prøve at passe ind og blive accepteret men i stedet ud fra, hvad vi selv føler er rigtigt. Er det nemt? Bestemt ikke – og specielt ikke hvis ikke vi er vant til det. Vi er ofte så viklet ind i vores overbevisninger om os selv, andre og verden, at det kan være svært at mærke, hvem vi er, og hvad vi ønsker os af livet. Vores mønstre og vaner har det med at overskygge vores inderste længsler, behov og ønsker. Måske føler vi dybest set ikke, at vi fortjener at være lykkelige og få det, vi ønsker os. Måske spænder vi konstant ben for os selv, fordi vi ikke tør være succesfulde og glade. Måske skyder vores rationelle sind hurtigt vores gode ideer og indskydelser ned med overbevisende og fornuftige argumenter. Først når vi erfarer, hvem vi virkelig er – uden alle historierne, tankemønstrene og vanerne – kan vi mærke hvad vi vil og hvad der føles rigtigt for os. Det kræver en indsats af os – men det er det hele værd! 

Hvad kræver det at være sig selv?

Det korte svar er ”bevidsthed”. Det, der er ubevidst for os, kan vi ikke ændre. Men når vi bliver bevidste om vores måder at handle, tænke og føle på, så kan vi ændre dem. Vi bliver bevidste om os selv ved at være nysgerrige og åbne og allerhelst stille med os selv. Der er mange brugbare metoder til at gøre det, men mit bedste bud er meditation. Meditation kan nemlig hjælpe os med at skille tingene ad; i meditation oplever vi vores tanker og følelser – vi er dem ikke. I stedet er vi den, der observerer, at der er tanker og følelser til stede. Og det gør en enorm forskel! Fra det sted kan vi lægge en sund distance til tankerne og følelserne, vel vidende at de blot er forbipasserende. Fra det sted er vi fri af de tankeformer, der ikke tjener os. Fra det sted er vi ikke i følelsernes vold. Og vigtigst, fra det sted kan vi mærke hvem vi er, hvad vi ønsker, og hvad der nærer os.
Og som en ekstra bonus virker meditation udrensende på vores sind. Jeg plejer at sammenligne vores sind med en computer, hvor der som regel er rigtig mange programmer åbne. Vi bliver løbende nødt til at lukke nogle af dem for at få frigivet plads og energi. Og vores sind virker på samme måde – det er så godt at få “lukket programmerne” og få genstartet maskinen. Så bliver der plads til nye og friske tanker, vi får fornyet energi og mere overskud.

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.