Hvad er mindfulness egentlig for noget? Og hvad skal vi bruge det til? Jeg vil starte med at give min egen definition på begrebet og derefter beskrive de faldgruber, jeg ser; alt for mange steder bliver begrebet misforstået og brugt forkert, så det kan ende med at have stik modsat effekt af, hvad der var tilsigtet.
Mindfulness-begrebet har været kendt og anvendt i årtusinder i Østen, men det er først for relativt nyligt, at den vestlige verden har taget begrebet til sig. Mindfulness er blevet smart og moderne og man kan komme på kurser i snart sagt alt indenfor mindfulness; Mindful spisning, mindfulness for børn, voksne, singler, chefer..
For mig stikker mindfulness dybere og er blevet en måde at være i verden på. Ligesom yoga for de mere seriøse udøvere også er en livsstil omhandlende kostvaner, livsstil og engagement i ens omverden, mere end det blot er en times workout et par gange om ugen. Mindfulness handler for mig om at være med det, der er. Derfor er min tilgang til mindfulness umådelig simpel; det handler altså ikke om at nå et bestemt mål eller bestemte resultater, det handler ikke hverken om at tømme hovedet for tanker eller kun tænke bestemte tanker og skille sig af med andre. Det handler ganske simpelt om accept af det, der er. Mindfulness-delen handler dermed om at være i en vågen tilstand, hvor alt det, der foregår indeni såvel som uden for kroppen, registreres, accepteres og dermed kan passere videre. Tanker kommer og går. Der er såkaldt negative tanker og såkaldt positive tanker, men de ses for det, de er – forbipasserende elementer, ligesom skyerne der driver forbi på himlen. Lige såvel som jeg heller ikke forsøger at ændre skyerne, så er det heller ikke et mål at ændre tankerne. Det samme gælder i øvrigt for følelser – de kommer og går også og skal heller ikke forsøges ændres. Målet er at være vågen nok til at se, høre og mærke både tanker og følelser og ikke identificere mig med dem. Mindfulness for mig behøver ikke nødvendigvis at betyde, at man sidder på en pude og har bestemt sig for at være mindful. Som jeg skrev er det en livsstil og det betyder, at jeg kan være mindful i alle situationer. I køen ved kassen i supermarkedet kan jeg være mindful. Når min 2-årige dreng har besluttet at ville alt det modsatte af hvad jeg synes han skal, kan jeg være mindful. Når jeg laver mad, kan jeg være mindful. Det handler om at være i nuet, at observere det, der sker her og nu. Ikke at fortabe sig i tanker om fortiden eller fremtiden og ikke ønske at nuet skulle være det mindste anderledes end det er.
Hvad er så det, jeg kalder ”Mindfulness-fælden”? Det er, når mindfulness-begrebet sælges som en slags ”quick fix” og som bliver noget, du død og pine skal have ”gjort” så du kan skynde dig at få det bedre. Når mindfulness skal bruges til at få ”negative” tanker og følelser til at gå væk. Jeg skriver ”negative” fordi alle tanker og følelser i min optik er lige – de er hverken positive eller negative; de er der og de har en tendens til at forsvinde igen, når vi ikke (be-)dømmer dem eller modarbejder dem. Det er ikke en selvkærlig måde at være i verden på, når vi går rundt og ønsker os at vi tænkte andre tanker, at vi havde andre slags følelser, at vi var anderledes end vi er osv. Det er en fælde, når nogen lover, at mindfulness skal hjælpe dig til at have færre tanker, andre tanker, mere positive tanker. Så bliver det endnu en metode, endnu et ”redskab” som gør, at man kan holde tankerne og følelserne fra døren, mens man halser rundt for at få ens liv til at hænge sammen. For det kan godt være, at det fungerer på den korte bane. Men ikke på den lange bane. På den lange bane hjælper det ikke noget at skubbe problemerne foran sig og udvikle metoder og strategier til at klare sig i en alt for stresset hverdag, en utilfredsstillende livssituation eller hvad man har af udfordringer. På den lange bane skal der accept til, der skal selvkærlighed til og vi skal lære at være i verden med alt det, den indeholder. Så kan vi også meget nemmere flytte os fra de situationer og omstændigheder, som ikke er gode for os. For husk også på, at accept IKKE betyder, at vi skal acceptere det, der ikke er godt for os. Det betyder tværtimod, at vi skal lytte til det, vores tanker og følelser forsøger at fortælle os. Vi skal ikke skubbe noget væk. Vi skal lære at favne det hele, vi skal lære at livet byder på godt og ondt og vi skal lære at tanker og følelser kommer og går, kommer og hilser på en gang imellem og så smutter de måske igen. Hvis de ikke gør, kan det være vi skal have kigget nærmere på de ting, der ligger til grund for, at det er de samme tanker og følelser, der bliver ved med at dukke op, arbejde med dem og lære at forstå dem. Vi skal tage dem alvorligt og for alt i verden ikke skubbe dem væk, vende dem ryggen og ignorere dem. Vi skal lære dem at kende, byde dem indenfor og acceptere, at de er der. Paradoksalt nok, så jo mere vi lærer at lytte til vores tanker og følelser og de budskaber, de bringer med sig, jo mindre insisterende bliver de, jo mere sjældent kommer de til os og jo mere frie kan vi føle os, fordi vi ikke plages af overvældende tanker og følelser. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere og har lyst til at arbejde med dette i et trygt rum sammen med mig.
