Category

Psykolog Mette Blach

Category

Hvad kan du forvente, når du starter op i terapi? Hvad sker der efter en samtale? 

Først er det vigtigt at understrege, at alles personlige historie før, under og efter terapi er forskellige og unikke. Alligevel vil jeg forsøge at give mine bud på, hvad du kan opleve efter en psykologsamtale. De fleste kan godt lide at vide, hvad det er, de går ind til og kan dermed forberede sig mentalt. Jeg giver også forslag til, hvordan man kan tackle de stunder efter terapien, der måtte være svære og som tester os på det, vi lærte i terapien. Og så giver jeg en reminder om, at vi også skal huske at høste frugterne af vores arbejde i terapien.

Efter en samtale er der mange, der føler sig lette og lettede. Man kan have fornemmelsen af at have fået lettet sit hjerte og have fået sat ord på noget, man måske godt vidste inderst inde, men som man aldrig har formuleret før – og slet ikke sagt højt til nogen. Det i sig selv kan være befriende. Man går fra sessionen med fornyet håb om at få det bedre og har måske lært at se sig selv i et andet – og mere kærligt – lys. Man har forstået sine mønstre bedre og har forstået, at de er opstået af en årsag – det i sig selv kan føre til øget selvomsorg og et mindre behov for at slå sig selv i hovedet over, at man igen reagerer på en bestemt måde. Nogle lærer at være med de svære følelser eller angsten og oplever lettelsen i, at de ikke var så farlige som først antaget. Andre oplever en stolthed og glæde over, at de i terapirummet har formået at være med og opleve de svære ting, som de normalt gør alt for at distrahere sig selv fra. Og så er der de, der næsten flyver ud fra sessionen, fordi de har genskabt kontakten til deres inderste; behov, længsler og ideer, der af forskellige grunde har været lukket ned for. Nogle oplever, at fordi de svære følelser fylder mindre, bliver der efterfølgende mere plads til kreativiteten, de nærende tanker og de gode ideer. Terapien starter så at sige en positiv spiral, hvor de nye nærende tanker og ideer omvendt også bidrager til et større mentalt overskud. 

Tiden efter en session kan dog også føles tung og svær. Enten lige efter sessionen eller som et tungsind, der kommer krybende ind i dagene efter. Og det er også helt normalt og kan på mange måder være et sundhedstegn. Det er nemlig et udtryk for, at vi har hvirvlet op i gammelt materiale og det nu kommer op til overfladen for at kunne blive forløst. Måske giver billedet om en sandbund under havet mening her. Terapisessionen hvirvler op i de ting, der har ligget og gemt sig på havbunden, de tumler rundt i vandet og lægger sig til rette på bunden igen – enten samme sted som før eller et nyt og anderledes sted – eller også stiger de til overfladen for helt at forsvinde fra vores del af havbunden. En sådan proces kan godt være svær, fordi vi endnu engang skal mærke de svære ting, der kom op i forbindelse med terapien. ”Jeg gik jo i terapi for at få det bedre – og nu gør det lige så eller mere ondt end før. Hvad sker der?” 

Når vi går i fitnesscentret eller til anden sport er vi helt indforståede med, at når vi bruger og træner vores muskler, så kan de blive ømme dagen efter. Så går vi måske anderledes, end vi plejer og er i hvert fald opmærksomme på de ømme steder, men vi ved jo hvorfor de er ømme og forsøger dermed ikke at gøre noget ved det – vi lader det bare være. Det samme kan ske på det mentale plan efter terapi. Vi har gået og spændt op omkring noget bestemt meget længe og i terapien lærer vi for eksempel at give slip på det svære – vi stopper med andre ord med at spænde i vores bekymringsmuskel. Og ligesom efter motion hvor musklerne gør ondt, så kan det også skabe smerte og pine, når vi slipper i de mentale muskler. Vi føler, vi får det dårligere, gamle minder og svære følelser dukker op af dybet, fordi de er blevet genaktiveret. Og det er helt normalt og faktisk ofte det, der skal til, for at vi kan få det bedre. Det er ”mentale affaldsstoffer”, der kommer op til overfladen og søger forløsning. Og det vil ske automatisk hvis vi kan udholde det og ikke gå i rette med det. Altså lade det være, vide det er der og lade det gå sin gang. Ligesom med musklerne når vi har trænet. Vi skal IKKE prøve at fixe det, gøre noget, ændre på noget. Vi skal bare lade det være der og jo mere vi kan det, jo hurtigere forsvinder det. 

Og dette kan være svært, for vi er så vant til at gøre. Gøre, handle, fixe, ordne. Men her skal vi altså øve os i at gøre ingenting. Sidde på hænderne og lade sindet rydde op selv.

Uanset om dine mentale fremskridt viser sig i en svær eller mere let udgave, så kan vi ofte helt overse, at de sker. Når fx svære følelser falder bort, så indfinder der sig hurtigt en ”ny normal”. Og den nye normal virker så selvfølgelig for os, at vi helt overser, hvordan vi havde det før. Derfor er det også vigtigt, at vi fejrer vores sejre. At vi husker at hæve os op i helikopteren og dvæler et øjeblik ved ”før og efter”-billedet, for på den måde at opdage, hvor meget vi har rykket os og at vi ser verden og os selv på en ny måde nu. Vi husker at give os selv et klap på skulderen over nu at have gjort noget godt for os selv. Og at vi har formået at transformere noget, der før virkede så fastlåst og indgroet. 

Så uanset hvad du oplever efter terapien, er det sikkert helt normalt 🙂 Hvis der alligevel er dukket spørgsmål op, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan jeg arbejder. Og svaret baserer sig ikke så meget på de teknikker og greb, jeg anvender, men mere på den bagvedliggende filosofi og tankegang. Det er nemlig forskelligt, hvordan en terapisession forløber. Det afhænger rigtig meget af, hvor den enkelte klient er, hvad der giver mening for vedkommende og også af samspillet mellem mig og dem.

Men bagved dét man kan se med det blotte øje under en terapisession, ”gemmer” sig en filosofi og en måde at tænke på, som danner baggrund for alt, hvad jeg gør i mit professionelle virke som terapeut. Og den filosofi vil jeg folde ud i det følgende, så du får et indblik i, hvad den form for samtaleterapi, jeg tilbyder, bygger på.

Tanker og følelser

Vi er ikke herrer over, hvilke tanker og følelser, der dukker op hos os. Derimod kan vi vælge, om vi vil agere på dem eller ej. Du vil derfor ikke opleve, at jeg beder dig om at ”tænke positive tanker” eller på nogen måde forsøge at styre dine tanker og følelser. Af den simple grund, at jeg ikke mener, det er muligt. Hvad der derimod er muligt er, at vi kan lære at lytte til tankerne. Være med dem. Tage dem alvorligt – eller lade være. Vi kan lære at træde et skridt tilbage, observere vores tanker, følelser og ikke mindst de mønstre, vi har det med at blive fanget ind i, og det er her, vores styrke ligger. Når vi – så at sige – får os selv lidt på afstand (altså vores indre liv i form af tanker og følelser), så har vi fundet nøglen til forandring. Vi vil nemlig opdage, at vi ikke behøver at agere på tankerne, følelserne eller ”det vi plejer”. Derimod kan vi lære at genkende de tanke- og adfærdsmønstre, der indtil nu har ført os med på en bølge af ubevidste handlinger og reaktioner. Og når vi først genkender mønstrene, så har vi også muligheden for at bryde dem. 

Forestil dig, at du sidder i en biograf og dine tanker og følelser er filmen, der spiller på lærredet. Du kan vælge at lade dig opsluge fuldstændig og føle, at du er en del af filmen og at det, der sker i filmen, er sandheden om dit liv. Eller du kan lade dig underholde i biografsædet, opleve filmen, grine og græde – og så forlader du biografen vel vidende, at det var dit valg, om du engagerede dig i filmen eller ej. Ligeledes behøver vi ikke tro på vores tanker og følelser. Vi kan lægge en sund distance til dem, være opmærksomme på dem og bevidste om dem – og derfra vælge, om vi vil handle på dem. På den måde bliver vores handlinger bevidste, aktive valg – i modsætning til når vi bliver revet med af ubevidste mønstre og reaktioner.

Bevidsthed

Bevidsthed er essentielt i arbejdet med os selv. Alt det, der er ubevidst, kan vi af gode grunde ikke gøre noget ved. Og i stedet gør det noget ved os. Men når vi først får øje på vores uhensigtsmæssige måder at agere på, så er vi ikke længere styret af vores underbevidsthed. Så jo mere bevidste vi er om os selv, jo mere er vi i førersædet i vores eget liv. Bevidsthed skaber vi ved at være modige, ærlige og vågne, når det kommer til vores egen adfærd, indre liv og det, der kan ligne automatreaktioner. Målet for en session hos mig vil altid være, at klienten går ud ad døren med en øget bevidsthed om sig selv. At gøre det ubevidste bevidst er helt essentielt, fordi vi på den måde pludselig kan gennemskue, hvorfor vi gør, som vi gør. Og med den viden kan vi ændre det, der ikke fungerer for os. Vi kan vælge at gøre noget andet, der føles mere rigtigt for os.

Balance skaber udvikling

Vi kan kun udvikle os fra et sikkert og trygt sted. Så jo mere ro og balance, vi kan skabe i vores liv, jo bedre forudsætninger har vi for at forandre os til det bedre. Og hvordan bliver man så mere ”balanceret”? I min optik handler det om, at vi lærer at rumme os selv. Vi lærer at være med alle vores sider og karaktertræk – om vi er vilde med dem eller ej. Når vi kan rumme mere af os selv bliver vi mere hele mennesker og vi bruger mindre krudt på at skjule de sider af os selv, vi før ikke brød os om. Jeg plejer at bruge billedet af, at man står i et badebassin og alle ens ”dårlige sider” er badebolde, man febrilsk forsøger at holde nede under vandet, så andre og os selv ikke får øje på dem. Jo flere der er, jo sværere bliver det – og vi kender det jo godt; badeboldenes opdrift får dem i et ubevidst øjeblik til at suse mod overfladen, hoppe op med at stort sprøjt for igen at lande med et stort plask. Og mens vi forsøger at stoppe den ned under vandet igen – væk fra alt og alle – så springer en af de andre bolde op. Så jo mere vi kan være i badebassinet med alle vores badebolde flydende rundt – uden at skulle forsøge at skjule dem eller få dem til at forsvinde – jo mere roligt er vandet – og dermed vores indre.

Det hele menneske

Når vi med tiden bliver mere bevidste om os selv og dermed lærer vores tankemønstre, følelser og adfærdsmønstre bedre at kende, så bliver vi mere hele mennesker. Og der er ikke længere så meget, der støjer. Jo mere af os selv, vi kan acceptere og rumme, jo mindre energi skal vi bruge på at gemme vores ”dårlige sider” væk og forsøge at skjule dem for omverden og os selv. Og vi vil fremstå og føle os som mere hele mennesker, idet mindre er skjult for omverden og os selv. Vi er altså ikke bare overskudsagtige, succesfulde og glade mennesker – men også skrøbelige, sårbare og vrede en gang imellem.

Et ”helt menneske” dækker her også over, at jeg altid har øje for kroppen og dens signaler og sansninger i terapien. Selvom det er ”samtaleterapi”, jeg tilbyder, så er det oftest også kropsorienteret, da kroppen rummer så mange svar for os. Det allerbedste er faktisk at gå til terapien med et åbent sind og prøve at slå sin rationelle del af hjernen lidt fra. Vi elsker at kunne forklare alting, men i helingen af sindet kan det være svært at regne ud hvad vi har brug for og hvorfor. Det bedste er at slippe kontrollen og se, hvad der udfolder sig.

Accept

Bag alt dette ligger et grundvilkår af accept. Accept af os selv, af andre, vores livssituation og vilkår. Accept betyder ikke ligegyldighed og mangel på handling. Accept betyder derimod, at vi accepterer tingenes tilstand som de er lige nu. At vi i os selv kan rumme, at vi, andre eller verden omkring os måske ikke er, som vi havde forestillet os eller håbet. Jo flere sider og træk ved os selv, vi kan acceptere, jo mindre modstand mærker vi. Kan vi acceptere, at vi bliver vrede, kede af det og irritable? Kan vi acceptere, at vi nogle gange er skrøbelige, svage og nedtrykte? Når vi accepterer noget, slipper vi også modstanden mod det. Og undgår dermed, at følelserne begynder at gå i ring – for eksempel når vi bliver vrede på os selv over at vi blev vrede. Eller skammer os over, at vi i dag ikke orker noget. Eller bliver trist over altid at være så trist. Accepten af tingenes tilstand gør, at vi undgår de negative følelsesmæssige spiraler, vi nemt kan havne i. Og når vi accepterer os selv og vores følelser, er der meget mere ro og overskud i systemet til at vi kan ændre på det, vi ikke synes tjener os længere. Og så er vi tilbage til, at balance skaber udvikling!

I det seneste nummer af bladet Psykologi (6/17) fortæller operachef Kasper Holten, at han har gået 14 år i terapi. 14 år!? Betyder det så, at han har uendelige mængder af issues, han skal have bearbejdet? Eller at terapeuten er virkelig dårlig til sit job?

Ifølge Kasper Holten selv handler terapi for ham ikke kun om at arbejde med problemer eller ting, man føler sig syg over. Han går også i terapi fordi han er nysgerrig på, hvordan sjælen fungerer. Ifølge ham burde alle mennesker have ti sessioners terapi, og samfundet ville dermed få bedre fungerende og gladere mennesker.

Under min to-årige uddannelse til coach og terapeut brugte vi oceaner af tid på at lave terapi med hinanden. Det betød mange, mange timer i klientstolen. Det har gjort, at jeg virkelig har fået øjnene op for, hvad det er, terapi kan. For det er meget mere end at rode rundt i sin fortid. Det er også at blive genforenet med sin sjæl, så man igen kan høre den lille stemme, der altid ved, hvilken retning man skal gå i. Det er at være stille med sig selv og mærke, hvordan man egentlig har det, når man lukker ned for al udefrakommende støj. Det er at sætte ord på de tanker, der til tider har det med at køre rundt indeni ens system i ét stort kaotisk rod som man ikke kan finde hoved og hale i. Det er at se sig selv udefra, at se situationer udefra, at komme op i helikopteren og se det hele lidt fra oven. Det er at blive bevidst om de mønstre, vi alle har med os fra vores tidlige år – at få øje på dem og gøre noget andet, hvis vi føler, de begrænser os. Det er at opdage, de forskellige delpersonligheder, vi hver især har i spil og finde ud af, hvordan de bedst arbejder sammen. Det er at drage omsorg for os selv, når hverdagen har bragt os for langt væk fra os selv. Det kan være, at behovet for at være en god partner, den bedste forælder, den pligtopfyldende medarbejder og i det hele taget bare det at få hverdagen til at hænge sammen har gjort, at vi er kommet så langt væk fra os selv og den vi dybest set er, at vi nærmest ikke kan kende os selv længere. Så er det selvkærligt at gøre noget for sig selv, der genopretter forbindelsen til ens indre følelsesliv og som kan genetablere den indre balance, som vi dybest set alle længes efter. For nogen vil det være at genoptage nogle af de interesser, vi havde før arbejde, børn og familieliv satte dem på pause for en tid. Det kan også være, at man finder en ny passion, som vækker livsgnisten igen. Men det kan også være, at man er kommet til et punkt i sit liv, hvor man er blevet nysgerrig på sig selv og sit indre følelsesliv, sin spiritualitet, meningen med ens liv eller hvor man opdager, at man er kommet for langt væk fra sig selv. I den situation kan jeg kun varmt anbefale, at man finder en terapeut, som man er tryg ved og som man har kemi med og så ellers går i gang med at åbne op for en verden, der er så rig på muligheder og så fantastisk spændende med så mange forskellige lag og facetter, at man måske ender med at gøre det til en fast rutine at se sin terapeut ligesom man også regelmæssigt går til tandlægen eller har bilen til syn. Jeg håber, du finder modet, lysten og naturligvis også pengene til at give dig selv den største gave af alt – at finde ind til den, du dybest set er, så din sjæl igen kan danse af bar glæde og fornyet livsgnist.

Pin It