Category

Stress

Category

Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan jeg arbejder. Og svaret baserer sig ikke så meget på de teknikker og greb, jeg anvender, men mere på den bagvedliggende filosofi og tankegang. Det er nemlig forskelligt, hvordan en terapisession forløber. Det afhænger rigtig meget af, hvor den enkelte klient er, hvad der giver mening for vedkommende og også af samspillet mellem mig og dem.

Men bagved dét man kan se med det blotte øje under en terapisession, ”gemmer” sig en filosofi og en måde at tænke på, som danner baggrund for alt, hvad jeg gør i mit professionelle virke som terapeut. Og den filosofi vil jeg folde ud i det følgende, så du får et indblik i, hvad den form for samtaleterapi, jeg tilbyder, bygger på.

Tanker og følelser

Vi er ikke herrer over, hvilke tanker og følelser, der dukker op hos os. Derimod kan vi vælge, om vi vil agere på dem eller ej. Du vil derfor ikke opleve, at jeg beder dig om at ”tænke positive tanker” eller på nogen måde forsøge at styre dine tanker og følelser. Af den simple grund, at jeg ikke mener, det er muligt. Hvad der derimod er muligt er, at vi kan lære at lytte til tankerne. Være med dem. Tage dem alvorligt – eller lade være. Vi kan lære at træde et skridt tilbage, observere vores tanker, følelser og ikke mindst de mønstre, vi har det med at blive fanget ind i, og det er her, vores styrke ligger. Når vi – så at sige – får os selv lidt på afstand (altså vores indre liv i form af tanker og følelser), så har vi fundet nøglen til forandring. Vi vil nemlig opdage, at vi ikke behøver at agere på tankerne, følelserne eller ”det vi plejer”. Derimod kan vi lære at genkende de tanke- og adfærdsmønstre, der indtil nu har ført os med på en bølge af ubevidste handlinger og reaktioner. Og når vi først genkender mønstrene, så har vi også muligheden for at bryde dem. 

Forestil dig, at du sidder i en biograf og dine tanker og følelser er filmen, der spiller på lærredet. Du kan vælge at lade dig opsluge fuldstændig og føle, at du er en del af filmen og at det, der sker i filmen, er sandheden om dit liv. Eller du kan lade dig underholde i biografsædet, opleve filmen, grine og græde – og så forlader du biografen vel vidende, at det var dit valg, om du engagerede dig i filmen eller ej. Ligeledes behøver vi ikke tro på vores tanker og følelser. Vi kan lægge en sund distance til dem, være opmærksomme på dem og bevidste om dem – og derfra vælge, om vi vil handle på dem. På den måde bliver vores handlinger bevidste, aktive valg – i modsætning til når vi bliver revet med af ubevidste mønstre og reaktioner.

Bevidsthed

Bevidsthed er essentielt i arbejdet med os selv. Alt det, der er ubevidst, kan vi af gode grunde ikke gøre noget ved. Og i stedet gør det noget ved os. Men når vi først får øje på vores uhensigtsmæssige måder at agere på, så er vi ikke længere styret af vores underbevidsthed. Så jo mere bevidste vi er om os selv, jo mere er vi i førersædet i vores eget liv. Bevidsthed skaber vi ved at være modige, ærlige og vågne, når det kommer til vores egen adfærd, indre liv og det, der kan ligne automatreaktioner. Målet for en session hos mig vil altid være, at klienten går ud ad døren med en øget bevidsthed om sig selv. At gøre det ubevidste bevidst er helt essentielt, fordi vi på den måde pludselig kan gennemskue, hvorfor vi gør, som vi gør. Og med den viden kan vi ændre det, der ikke fungerer for os. Vi kan vælge at gøre noget andet, der føles mere rigtigt for os.

Balance skaber udvikling

Vi kan kun udvikle os fra et sikkert og trygt sted. Så jo mere ro og balance, vi kan skabe i vores liv, jo bedre forudsætninger har vi for at forandre os til det bedre. Og hvordan bliver man så mere ”balanceret”? I min optik handler det om, at vi lærer at rumme os selv. Vi lærer at være med alle vores sider og karaktertræk – om vi er vilde med dem eller ej. Når vi kan rumme mere af os selv bliver vi mere hele mennesker og vi bruger mindre krudt på at skjule de sider af os selv, vi før ikke brød os om. Jeg plejer at bruge billedet af, at man står i et badebassin og alle ens ”dårlige sider” er badebolde, man febrilsk forsøger at holde nede under vandet, så andre og os selv ikke får øje på dem. Jo flere der er, jo sværere bliver det – og vi kender det jo godt; badeboldenes opdrift får dem i et ubevidst øjeblik til at suse mod overfladen, hoppe op med at stort sprøjt for igen at lande med et stort plask. Og mens vi forsøger at stoppe den ned under vandet igen – væk fra alt og alle – så springer en af de andre bolde op. Så jo mere vi kan være i badebassinet med alle vores badebolde flydende rundt – uden at skulle forsøge at skjule dem eller få dem til at forsvinde – jo mere roligt er vandet – og dermed vores indre.

Det hele menneske

Når vi med tiden bliver mere bevidste om os selv og dermed lærer vores tankemønstre, følelser og adfærdsmønstre bedre at kende, så bliver vi mere hele mennesker. Og der er ikke længere så meget, der støjer. Jo mere af os selv, vi kan acceptere og rumme, jo mindre energi skal vi bruge på at gemme vores ”dårlige sider” væk og forsøge at skjule dem for omverden og os selv. Og vi vil fremstå og føle os som mere hele mennesker, idet mindre er skjult for omverden og os selv. Vi er altså ikke bare overskudsagtige, succesfulde og glade mennesker – men også skrøbelige, sårbare og vrede en gang imellem.

Et ”helt menneske” dækker her også over, at jeg altid har øje for kroppen og dens signaler og sansninger i terapien. Selvom det er ”samtaleterapi”, jeg tilbyder, så er det oftest også kropsorienteret, da kroppen rummer så mange svar for os. Det allerbedste er faktisk at gå til terapien med et åbent sind og prøve at slå sin rationelle del af hjernen lidt fra. Vi elsker at kunne forklare alting, men i helingen af sindet kan det være svært at regne ud hvad vi har brug for og hvorfor. Det bedste er at slippe kontrollen og se, hvad der udfolder sig.

Accept

Bag alt dette ligger et grundvilkår af accept. Accept af os selv, af andre, vores livssituation og vilkår. Accept betyder ikke ligegyldighed og mangel på handling. Accept betyder derimod, at vi accepterer tingenes tilstand som de er lige nu. At vi i os selv kan rumme, at vi, andre eller verden omkring os måske ikke er, som vi havde forestillet os eller håbet. Jo flere sider og træk ved os selv, vi kan acceptere, jo mindre modstand mærker vi. Kan vi acceptere, at vi bliver vrede, kede af det og irritable? Kan vi acceptere, at vi nogle gange er skrøbelige, svage og nedtrykte? Når vi accepterer noget, slipper vi også modstanden mod det. Og undgår dermed, at følelserne begynder at gå i ring – for eksempel når vi bliver vrede på os selv over at vi blev vrede. Eller skammer os over, at vi i dag ikke orker noget. Eller bliver trist over altid at være så trist. Accepten af tingenes tilstand gør, at vi undgår de negative følelsesmæssige spiraler, vi nemt kan havne i. Og når vi accepterer os selv og vores følelser, er der meget mere ro og overskud i systemet til at vi kan ændre på det, vi ikke synes tjener os længere. Og så er vi tilbage til, at balance skaber udvikling!

Et interessant citat om, i hvilken udstrækning vi er os selv: ”Because of existential fears, most people avoid being original, being a real self. Occasionally, a rare individual does not conform to childhood conditioning processes, refuses traditional solutions, and develops into a genuine, feeling individual, realizing his or her potential as a human being. However, most people achieve little individuation and separation from their original programming. To the extent that they are blindly following the course laid out by their parents, family members, and society, they are not really living their own lives.” (Firestone & Catlett i Fear of Intimacy, 1999)

Jeg faldt over dette citat og syntes, det var tankevækkende. Mest fordi jeg desværre genkender tendensen. Men hvad betyder det at ”være sig selv”? Og hvordan er man det?

Vores kodning = benspænd?

Om vi vil det eller ej, er vi alle blevet ”kodet” lige fra fødslen. Vi bliver født ind i en familie, der har bestemte værdier, normer, tankemønstre, handlemønstre osv. Og for at sikre vores overlevelse er vi – fra vi er helt små – nødt til at tilpasse os vores omsorgspersoner. Vi er dybt afhængige af dem og af, at de elsker os nok til at passe på os. Hvis vi har haft emotionelt modne forældre, der har givet os plads til at udvikle vores individualitet, vores egne meninger og måde at leve livet på, så er vi godt på vej. Men hvis vi derimod har haft forældre, der ikke kunne det og ikke kunne rumme hele os, så har vi et arbejde at gøre senere i livet med at vikle os ud af det. Hvis vi for eksempel har lært, at vi ikke må være vrede (fordi mor eller far ikke kunne rumme det og så også bliver vred, skælder ud, slår etc), så har vi fra barnsben typisk pakket vores vrede side væk – for at passe ind og blive passet på. Vi har lært os selv, at vrede er dumt og usmart, og at vores vrede skubber andre mennesker væk. Den historie tror vi på og tager den typisk med os ind i voksenlivet – indtil vi en dag opdager, at vi reagerer og agerer på uhensigtsmæssige måder. Det kan være, vi gentagne gange oplever, at vi ikke får sagt fra, når nogen overskrider vores grænser. Måske bliver vi vrede på alle de forkerte mennesker i vores liv. Måske bryder vi i gråd, når vi føler os uretfærdigt behandlet. Eller måske lukker vi ned og bliver mutte og sårede, når vi egentlig er vrede – fordi vi ikke kan finde ud af at udtrykke vreden på en god og alderssvarende måde. Det kan alt sammen være tegn på, at vi endnu ikke har lært at håndtere vrede. Og hvis vi beslutter os for at gøre noget ved det, så begynder arbejdet med at få skilt tingene ad. Hvilke af de overbevisninger, jeg lever efter, er virkelig mine egne, og hvilke har jeg taget med mig fra de tidlige år? Og det gælder naturligvis ikke kun for vrede. Det gælder for alle de følelser, vi hver især har svært ved. Som jalousi, skam, skyld, frygt, overvældethed, sorg, etc. 

At være sig selv

Så hvad betyder det så at ”være sig selv”? Mit bud på det er, at vi er os selv, når vi taler og handler ud fra det, vi virkelig synes og mener er rigtigt for os. Når vi kan mærke hvem og hvad, vi er, og tør vise verden det. Når vi ikke agerer ud fra at prøve at passe ind og blive accepteret men i stedet ud fra, hvad vi selv føler er rigtigt. Er det nemt? Bestemt ikke – og specielt ikke hvis ikke vi er vant til det. Vi er ofte så viklet ind i vores overbevisninger om os selv, andre og verden, at det kan være svært at mærke, hvem vi er, og hvad vi ønsker os af livet. Vores mønstre og vaner har det med at overskygge vores inderste længsler, behov og ønsker. Måske føler vi dybest set ikke, at vi fortjener at være lykkelige og få det, vi ønsker os. Måske spænder vi konstant ben for os selv, fordi vi ikke tør være succesfulde og glade. Måske skyder vores rationelle sind hurtigt vores gode ideer og indskydelser ned med overbevisende og fornuftige argumenter. Først når vi erfarer, hvem vi virkelig er – uden alle historierne, tankemønstrene og vanerne – kan vi mærke hvad vi vil og hvad der føles rigtigt for os. Det kræver en indsats af os – men det er det hele værd! 

Hvad kræver det at være sig selv?

Det korte svar er ”bevidsthed”. Det, der er ubevidst for os, kan vi ikke ændre. Men når vi bliver bevidste om vores måder at handle, tænke og føle på, så kan vi ændre dem. Vi bliver bevidste om os selv ved at være nysgerrige og åbne og allerhelst stille med os selv. Der er mange brugbare metoder til at gøre det, men mit bedste bud er meditation. Meditation kan nemlig hjælpe os med at skille tingene ad; i meditation oplever vi vores tanker og følelser – vi er dem ikke. I stedet er vi den, der observerer, at der er tanker og følelser til stede. Og det gør en enorm forskel! Fra det sted kan vi lægge en sund distance til tankerne og følelserne, vel vidende at de blot er forbipasserende. Fra det sted er vi fri af de tankeformer, der ikke tjener os. Fra det sted er vi ikke i følelsernes vold. Og vigtigst, fra det sted kan vi mærke hvem vi er, hvad vi ønsker, og hvad der nærer os.
Og som en ekstra bonus virker meditation udrensende på vores sind. Jeg plejer at sammenligne vores sind med en computer, hvor der som regel er rigtig mange programmer åbne. Vi bliver løbende nødt til at lukke nogle af dem for at få frigivet plads og energi. Og vores sind virker på samme måde – det er så godt at få “lukket programmerne” og få genstartet maskinen. Så bliver der plads til nye og friske tanker, vi får fornyet energi og mere overskud.

Hvad vil du bruge dit liv på? Kender du det, at du ikke helt ved, hvorfor du træffer de valg, du gør? Og at de rationelt set virker som ”dét, man gør” – men for dig føles det bare alligevel ikke rigtigt? Vores valg i livet kommer som regel til at blive hængt op på, hvad ”man” normalt gør – ikke hvad vi virkelig har lyst til at bruge vores liv på.

Da jeg selv skiftede retning

Jeg selv sagde mit gode job op som 29-årig efter syv år i samme virksomhed. Jeg stod foran masser af muligheder og en succesfuld karriere. Jeg havde ingen plan B. Og det var helt klart ”unormalt”, da de fleste i den alder er i gang med at bygge deres karriere op i stedet for at starte helt forfra igen. Jeg anede faktisk ikke rigtigt, hvorfor jeg sagde op, men jeg følte omvendt heller ikke, at jeg havde et valg. Noget føltes forkert – jeg var ikke på min rette hylde, selvom jeg på mange måder var som en fisk i vandet i mit job og havde fantastiske kolleger og samarbejdspartnere. Men der var en sten i skoen og jeg blev nødt til at tage skoen af for at se, hvad det var og hvad den ville mig. ”Stenen” viste sig at være, at jeg skulle starte en anden livsbane, der var mere rigtig for mig. Efter seks måneders backpacking i Asien og et par detours fandt jeg psykologien. 

Jeg har heldigvis altid været vant til at gå mine egne veje og gøre tingene på min måde, så for mig føltes det ikke som et stort og farligt spring – nærmere som et spændende eventyr. Jeg er sidenhen blevet kontaktet af adskillige venner og bekendte, der alle siger det samme: ”Jeg gad også godt gøre noget andet. Jeg har altid haft en drøm om x, y, z (indsæt selv drøm), men jeg skal jo også betale huslejen, jeg tør ikke, man ved hvad man har..” (indsæt selv undskyldning). 

En lille øvelse

Det er min klare overbevisning og erfaring, at når livet kalder os til at ændre kurs, så er det smartest at lytte efter. Prisen for ikke at gøre det kan være utilfredshed, uro, ængstelighed, kedsomhed, rastløshed og med tiden stress og depression. Tag et øjeblik til at reflektere over dette: Hvor i dit liv ved du, at du skal ændre noget – men får det ikke gjort? Svaret kommer som regel prompte! Nogle gange virker svaret ulogisk eller mærkeligt, men tag svaret ind uden at dømme det.

Og næste skridt: Mærk efter hvad grundene er til, at du ikke gør det. Måske har du brug for at skrive svarene ned. 

Denne øvelse er god fordi du kommer i kontakt med dine længsler og drømme. Samtidig bliver du opmærksom på nogle af de hæmmende overbevisninger, der forhindrer dig i at handle på dem. Og den gode nyhed er, at når du først er blevet bevidst om dine egne overbevisninger (her: grunde til ikke at handle), så kan du også gøre noget ved dem. Du begynder at se overbevisningerne for dét, de er – nemlig overbevisninger og ikke sandheden. De er blot historier, vi fortæller os selv, og som er skabt for at beskytte os. Desværre ender de dog som oftest med i stedet at spænde ben for os. Når vi har fået øje på overbevisningerne kan vi nemmere gå i retning af det, vi drømmer om. Så spænder de nemlig ikke ben for os længere.

Det er kun dit liv, du skal leve – ikke de andres. Og det er kun dig, der ved, hvad der føles rigtigt for dig. Så mærk efter. Og hvis det, du er i, ikke føles rigtigt for dig, så gør noget andet.

Hvis du har brug for hjælp til at gøre noget andet, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Pin It