Hvad kan du forvente, når du starter op i terapi? Hvad sker der efter en samtale?
Først er det vigtigt at understrege, at alles personlige historie før, under og efter terapi er forskellige og unikke. Alligevel vil jeg forsøge at give mine bud på, hvad du kan opleve efter en psykologsamtale. De fleste kan godt lide at vide, hvad det er, de går ind til og kan dermed forberede sig mentalt. Jeg giver også forslag til, hvordan man kan tackle de stunder efter terapien, der måtte være svære og som tester os på det, vi lærte i terapien. Og så giver jeg en reminder om, at vi også skal huske at høste frugterne af vores arbejde i terapien.
Efter en samtale er der mange, der føler sig lette og lettede. Man kan have fornemmelsen af at have fået lettet sit hjerte og have fået sat ord på noget, man måske godt vidste inderst inde, men som man aldrig har formuleret før – og slet ikke sagt højt til nogen. Det i sig selv kan være befriende. Man går fra sessionen med fornyet håb om at få det bedre og har måske lært at se sig selv i et andet – og mere kærligt – lys. Man har forstået sine mønstre bedre og har forstået, at de er opstået af en årsag – det i sig selv kan føre til øget selvomsorg og et mindre behov for at slå sig selv i hovedet over, at man igen reagerer på en bestemt måde. Nogle lærer at være med de svære følelser eller angsten og oplever lettelsen i, at de ikke var så farlige som først antaget. Andre oplever en stolthed og glæde over, at de i terapirummet har formået at være med og opleve de svære ting, som de normalt gør alt for at distrahere sig selv fra. Og så er der de, der næsten flyver ud fra sessionen, fordi de har genskabt kontakten til deres inderste; behov, længsler og ideer, der af forskellige grunde har været lukket ned for. Nogle oplever, at fordi de svære følelser fylder mindre, bliver der efterfølgende mere plads til kreativiteten, de nærende tanker og de gode ideer. Terapien starter så at sige en positiv spiral, hvor de nye nærende tanker og ideer omvendt også bidrager til et større mentalt overskud.
Tiden efter en session kan dog også føles tung og svær. Enten lige efter sessionen eller som et tungsind, der kommer krybende ind i dagene efter. Og det er også helt normalt og kan på mange måder være et sundhedstegn. Det er nemlig et udtryk for, at vi har hvirvlet op i gammelt materiale og det nu kommer op til overfladen for at kunne blive forløst. Måske giver billedet om en sandbund under havet mening her. Terapisessionen hvirvler op i de ting, der har ligget og gemt sig på havbunden, de tumler rundt i vandet og lægger sig til rette på bunden igen – enten samme sted som før eller et nyt og anderledes sted – eller også stiger de til overfladen for helt at forsvinde fra vores del af havbunden. En sådan proces kan godt være svær, fordi vi endnu engang skal mærke de svære ting, der kom op i forbindelse med terapien. ”Jeg gik jo i terapi for at få det bedre – og nu gør det lige så eller mere ondt end før. Hvad sker der?”
Når vi går i fitnesscentret eller til anden sport er vi helt indforståede med, at når vi bruger og træner vores muskler, så kan de blive ømme dagen efter. Så går vi måske anderledes, end vi plejer og er i hvert fald opmærksomme på de ømme steder, men vi ved jo hvorfor de er ømme og forsøger dermed ikke at gøre noget ved det – vi lader det bare være. Det samme kan ske på det mentale plan efter terapi. Vi har gået og spændt op omkring noget bestemt meget længe og i terapien lærer vi for eksempel at give slip på det svære – vi stopper med andre ord med at spænde i vores bekymringsmuskel. Og ligesom efter motion hvor musklerne gør ondt, så kan det også skabe smerte og pine, når vi slipper i de mentale muskler. Vi føler, vi får det dårligere, gamle minder og svære følelser dukker op af dybet, fordi de er blevet genaktiveret. Og det er helt normalt og faktisk ofte det, der skal til, for at vi kan få det bedre. Det er ”mentale affaldsstoffer”, der kommer op til overfladen og søger forløsning. Og det vil ske automatisk hvis vi kan udholde det og ikke gå i rette med det. Altså lade det være, vide det er der og lade det gå sin gang. Ligesom med musklerne når vi har trænet. Vi skal IKKE prøve at fixe det, gøre noget, ændre på noget. Vi skal bare lade det være der og jo mere vi kan det, jo hurtigere forsvinder det.
Og dette kan være svært, for vi er så vant til at gøre. Gøre, handle, fixe, ordne. Men her skal vi altså øve os i at gøre ingenting. Sidde på hænderne og lade sindet rydde op selv.
Uanset om dine mentale fremskridt viser sig i en svær eller mere let udgave, så kan vi ofte helt overse, at de sker. Når fx svære følelser falder bort, så indfinder der sig hurtigt en ”ny normal”. Og den nye normal virker så selvfølgelig for os, at vi helt overser, hvordan vi havde det før. Derfor er det også vigtigt, at vi fejrer vores sejre. At vi husker at hæve os op i helikopteren og dvæler et øjeblik ved ”før og efter”-billedet, for på den måde at opdage, hvor meget vi har rykket os og at vi ser verden og os selv på en ny måde nu. Vi husker at give os selv et klap på skulderen over nu at have gjort noget godt for os selv. Og at vi har formået at transformere noget, der før virkede så fastlåst og indgroet.
Så uanset hvad du oplever efter terapien, er det sikkert helt normalt 🙂 Hvis der alligevel er dukket spørgsmål op, er du meget velkommen til at kontakte mig.
