Tag

mindfulness

Browsing

Tænker du over, hvordan du trækker vejret?

Hvordan trækker man egentlig vejret bedst? Og er du klar over, hvilke gaver der er i at trække vejret godt og nærende. Læs med her for at opdage, hvor vigtigt et godt åndedræt er og hvilke skjulte gaver, der ligger i at trække vejret på en sund og god måde.

Vi er vant til at tale om sundhed som noget, der har med kost, motion og sunde vaner at gøre. Vi ved godt, at det, vi indtager, har en effekt på kroppen. Hvor meget, vi bevæger os, har også. Vi skal helst også sove godt. Men så godt som ingen i det etablerede sundhedssystem taler om vigtigheden af, hvordan vi trækker vejret. Og det er en skam. For vejrtrækningen er en overset superkraft, der har indflydelse på både dit mentale og fysiske velbefindende!

Kort fortalt sker det gode åndedræt gennem næsen. Det gode åndedræt har fokus på både ind- og udånding og hver varer cirka 5,5 sekunder – hvilket svarer til cirka 5,5 åndedrag i minuttet. Åndedrættet når helt ned i bunden af lungerne, sådan at maven udvider sig på indåndingen og falder tilbage på udåndingen (Kilde: Nestor).

I det følgende vil jeg fokusere på de mentale aspekter af åndedrættet, men se nederst i artiklen for en boganbefaling, hvor forfatteren har både mentale og fysiske vinkler med. 

Mange af os kender det fra vores dagligdag, at vi pludselig opdager, at vi er kommet til næsten at holde vejret, måske fordi vi har haft for travlt eller fordi noget er gået os på. Vi kender det også fra sproget; Når noget har været lidt for spændende: ”Da holdt jeg lige vejret”, efter man har været for hårdt spændt for i en periode: ”Så kunne jeg endelig puste ud” eller når en livssituation klemmer os: ”Jeg føler ikke, jeg kan trække vejret” eller ”Jeg er ved at blive kvalt i det her”. Under den seneste valgkamp bad Clement Kjersgård en Venstre-politiker i Debatten om at trække vejret ”Heeeelt ned i maven” under en ophedet debat. Og åndedrættet lyver ikke. Hvor hurtigt eller langsomt vi trækker vejret og hvor dybt eller overfladisk siger en hel masse om vores mentale tilstand. 

I terapien er åndedrættet en kærlig ”sladrehank”. Når jeg guider en klient ned i kroppen for at mærke, hvordan det står til dernede, besøger vi som oftest også åndedrættet for at opdage, hvordan det står til lige her og nu. Når noget ”sidder i klemme” i vores system – altså noget vi har brug for at få sagt højt, bearbejdet, mærket – så kan det spores i åndedrættet, som også kan virke klemt. Nogle gange kan det endda føles som om noget decideret sidder i vejen for at man kan trække vejret dybt ned. 

I terapien har jeg oftest fokus på både krop og hoved. I kroppen bor følelserne, mønstrene, alt det ubevidste og uforløste. I hovedet bor det rationelle og det fornuftige. Og broen mellem de to er åndedrættet. Et eksempel på det kan være en person, der lider af angst. Vedkommende ved med hovedet godt, at det ikke er farligt at tage i storcentret for at handle, men kroppen giver masser af tegn på, at der er fare på færde bare vedkommende tænker på at bevæge sig i nærheden af centret. Der kan opstå hjertebanken, svimmelhed, knugen i brystet og mange andre fysiske symptomer. 

Og det, der ofte kan ske ved et angstanfald er, at man kommer ind i en negativ spiral, hvor man oplever ubehagelige fysiske symptomer, bliver forskrækket og bange og dermed får endnu flere kropslige symptomer og så bliver man endnu mere bange og så er spiralen i gang. 

Og det er så her, at åndedrættet kommer ind som et kærkomment redskab til at bryde den onde cirkel. Når man mærker, at de fysiske symptomer er på vej, så er fokus på åndedrættet noget af det bedste, man kan gøre for dig selv. Og fokus på at trække vejret på en rolig(ere) måde, vel at mærke. Jo dybere og jo langsommere, man kan trække vejret når kroppen er i alarmberedskab, jo mere signal sender man til sit system om, at der ikke er grund til panik. 

Forestil dig, at hjernen scanner kroppen for at opdage, hvordan tilstanden er lige nu. Den finder: Hjertebanken, svedige håndflader, snurren i benene OG et overfladisk og meget hurtigt åndedræt. Det lyder som grobund for et panikanfald! Men jo mere dybt og langsomt, åndedrættet her kan være, jo mere kan hjernen slappe af og undgå at skabe mere panik i kroppen end der i forvejen er til stede. 

Ligeledes ved stresstilstande i kroppen er åndedrættet vores ven. Man kan ikke stresse eller arbejde sig ud af stress. I stedet kalder en stressreaktion på ro, hvile og at kroppen kommer ned i gear – og at vi igen begynder at trække vejret og får ilt nok rundt i systemet, så kroppens naturlige helingsprocesser kan få lov at træde i kraft.

Jeg kan rigtigt godt lide billedet af, at åndedrættet både skal nære os og udskille det, vi ikke længere skal bruge – præcis som kroppen også gør det via tarmsystemet og i nyrerne, hvor blodet renses for affaldsstoffer. På indåndingen trækker vi frisk og nærende energi ind i systemet – og på udåndingen giver vi slip på alt det, vi ikke længere skal bruge. Vi kan endda bruge billedet som en meditation, hvor vi sætter os et behageligt sted og holder fokus på de to bevægelser og forestiller os, at indåndingen fylder os ud og rummer alt det, vi har brug for for at trives. På udåndingen sørger vi for at tømme lungerne, så vi kommer alt med alt det, der ikke længere tjener os.

Åndedrættet er altid til stede og er derfor et naturligt fokuspunkt, som vi i løbet af dagen og gennem alle situationer – svære som lette – kan kontakte og bruge som vejviser for, hvordan vi har det lige nu og om der er noget vi har glemt i forbifarten, for eksempel at holde pauser. Vores åndedræt indvirker på vores nervesystem og ved lange, dybe og rolige åndedrag kan vi skabe ro i kroppen og dermed i nervesystemet. Det er vigtigt, fordi et overaktivt nervesystem i længden kan føre til stressbelastninger, angst og andre psykiske ubalancer og ligeledes kan hæmme kroppens naturlige heling, der først går i gang når det parasympatiske nervesystem bliver aktiveret når vi hviler og kobler af. 

Så ikke nok med, at åndedrættet kan gøre underværker for vores fysiske tilstand; det kan i den grad og hjælpe os med at regulere vores mentale tilstand. Den kan til en start vise os, hvordan det står til på vores inderside lige nu og med et bevidst fokus på åndedrættet kan vi aktivere vores livsnødvendige parasympatiske nervesystem. 

Hvis du ønsker at dykke mere ned i emnet kan jeg klart anbefale James Nestors bog ”Breath” med undertitlen ”En opdagelsesrejse ind i den glemte kunst at trække vejret.” Den er informativ og humoristisk og bygger på adskillige års forskning i det gode åndedræt – og hvad der sker med kroppen, når man ikke trækker vejret på en god måde. 

På DR TV ligger desuden en dokumentar, der hedder ”Træk vejret”, der viser hvordan åndedrætstræning kan forbedre vores immunforsvar og styrke kroppen. 

Et interessant citat om, i hvilken udstrækning vi er os selv: ”Because of existential fears, most people avoid being original, being a real self. Occasionally, a rare individual does not conform to childhood conditioning processes, refuses traditional solutions, and develops into a genuine, feeling individual, realizing his or her potential as a human being. However, most people achieve little individuation and separation from their original programming. To the extent that they are blindly following the course laid out by their parents, family members, and society, they are not really living their own lives.” (Firestone & Catlett i Fear of Intimacy, 1999)

Jeg faldt over dette citat og syntes, det var tankevækkende. Mest fordi jeg desværre genkender tendensen. Men hvad betyder det at ”være sig selv”? Og hvordan er man det?

Vores kodning = benspænd?

Om vi vil det eller ej, er vi alle blevet ”kodet” lige fra fødslen. Vi bliver født ind i en familie, der har bestemte værdier, normer, tankemønstre, handlemønstre osv. Og for at sikre vores overlevelse er vi – fra vi er helt små – nødt til at tilpasse os vores omsorgspersoner. Vi er dybt afhængige af dem og af, at de elsker os nok til at passe på os. Hvis vi har haft emotionelt modne forældre, der har givet os plads til at udvikle vores individualitet, vores egne meninger og måde at leve livet på, så er vi godt på vej. Men hvis vi derimod har haft forældre, der ikke kunne det og ikke kunne rumme hele os, så har vi et arbejde at gøre senere i livet med at vikle os ud af det. Hvis vi for eksempel har lært, at vi ikke må være vrede (fordi mor eller far ikke kunne rumme det og så også bliver vred, skælder ud, slår etc), så har vi fra barnsben typisk pakket vores vrede side væk – for at passe ind og blive passet på. Vi har lært os selv, at vrede er dumt og usmart, og at vores vrede skubber andre mennesker væk. Den historie tror vi på og tager den typisk med os ind i voksenlivet – indtil vi en dag opdager, at vi reagerer og agerer på uhensigtsmæssige måder. Det kan være, vi gentagne gange oplever, at vi ikke får sagt fra, når nogen overskrider vores grænser. Måske bliver vi vrede på alle de forkerte mennesker i vores liv. Måske bryder vi i gråd, når vi føler os uretfærdigt behandlet. Eller måske lukker vi ned og bliver mutte og sårede, når vi egentlig er vrede – fordi vi ikke kan finde ud af at udtrykke vreden på en god og alderssvarende måde. Det kan alt sammen være tegn på, at vi endnu ikke har lært at håndtere vrede. Og hvis vi beslutter os for at gøre noget ved det, så begynder arbejdet med at få skilt tingene ad. Hvilke af de overbevisninger, jeg lever efter, er virkelig mine egne, og hvilke har jeg taget med mig fra de tidlige år? Og det gælder naturligvis ikke kun for vrede. Det gælder for alle de følelser, vi hver især har svært ved. Som jalousi, skam, skyld, frygt, overvældethed, sorg, etc. 

At være sig selv

Så hvad betyder det så at ”være sig selv”? Mit bud på det er, at vi er os selv, når vi taler og handler ud fra det, vi virkelig synes og mener er rigtigt for os. Når vi kan mærke hvem og hvad, vi er, og tør vise verden det. Når vi ikke agerer ud fra at prøve at passe ind og blive accepteret men i stedet ud fra, hvad vi selv føler er rigtigt. Er det nemt? Bestemt ikke – og specielt ikke hvis ikke vi er vant til det. Vi er ofte så viklet ind i vores overbevisninger om os selv, andre og verden, at det kan være svært at mærke, hvem vi er, og hvad vi ønsker os af livet. Vores mønstre og vaner har det med at overskygge vores inderste længsler, behov og ønsker. Måske føler vi dybest set ikke, at vi fortjener at være lykkelige og få det, vi ønsker os. Måske spænder vi konstant ben for os selv, fordi vi ikke tør være succesfulde og glade. Måske skyder vores rationelle sind hurtigt vores gode ideer og indskydelser ned med overbevisende og fornuftige argumenter. Først når vi erfarer, hvem vi virkelig er – uden alle historierne, tankemønstrene og vanerne – kan vi mærke hvad vi vil og hvad der føles rigtigt for os. Det kræver en indsats af os – men det er det hele værd! 

Hvad kræver det at være sig selv?

Det korte svar er ”bevidsthed”. Det, der er ubevidst for os, kan vi ikke ændre. Men når vi bliver bevidste om vores måder at handle, tænke og føle på, så kan vi ændre dem. Vi bliver bevidste om os selv ved at være nysgerrige og åbne og allerhelst stille med os selv. Der er mange brugbare metoder til at gøre det, men mit bedste bud er meditation. Meditation kan nemlig hjælpe os med at skille tingene ad; i meditation oplever vi vores tanker og følelser – vi er dem ikke. I stedet er vi den, der observerer, at der er tanker og følelser til stede. Og det gør en enorm forskel! Fra det sted kan vi lægge en sund distance til tankerne og følelserne, vel vidende at de blot er forbipasserende. Fra det sted er vi fri af de tankeformer, der ikke tjener os. Fra det sted er vi ikke i følelsernes vold. Og vigtigst, fra det sted kan vi mærke hvem vi er, hvad vi ønsker, og hvad der nærer os.
Og som en ekstra bonus virker meditation udrensende på vores sind. Jeg plejer at sammenligne vores sind med en computer, hvor der som regel er rigtig mange programmer åbne. Vi bliver løbende nødt til at lukke nogle af dem for at få frigivet plads og energi. Og vores sind virker på samme måde – det er så godt at få “lukket programmerne” og få genstartet maskinen. Så bliver der plads til nye og friske tanker, vi får fornyet energi og mere overskud.

Hvad vil du bruge dit liv på? Kender du det, at du ikke helt ved, hvorfor du træffer de valg, du gør? Og at de rationelt set virker som ”dét, man gør” – men for dig føles det bare alligevel ikke rigtigt? Vores valg i livet kommer som regel til at blive hængt op på, hvad ”man” normalt gør – ikke hvad vi virkelig har lyst til at bruge vores liv på.

Da jeg selv skiftede retning

Jeg selv sagde mit gode job op som 29-årig efter syv år i samme virksomhed. Jeg stod foran masser af muligheder og en succesfuld karriere. Jeg havde ingen plan B. Og det var helt klart ”unormalt”, da de fleste i den alder er i gang med at bygge deres karriere op i stedet for at starte helt forfra igen. Jeg anede faktisk ikke rigtigt, hvorfor jeg sagde op, men jeg følte omvendt heller ikke, at jeg havde et valg. Noget føltes forkert – jeg var ikke på min rette hylde, selvom jeg på mange måder var som en fisk i vandet i mit job og havde fantastiske kolleger og samarbejdspartnere. Men der var en sten i skoen og jeg blev nødt til at tage skoen af for at se, hvad det var og hvad den ville mig. ”Stenen” viste sig at være, at jeg skulle starte en anden livsbane, der var mere rigtig for mig. Efter seks måneders backpacking i Asien og et par detours fandt jeg psykologien. 

Jeg har heldigvis altid været vant til at gå mine egne veje og gøre tingene på min måde, så for mig føltes det ikke som et stort og farligt spring – nærmere som et spændende eventyr. Jeg er sidenhen blevet kontaktet af adskillige venner og bekendte, der alle siger det samme: ”Jeg gad også godt gøre noget andet. Jeg har altid haft en drøm om x, y, z (indsæt selv drøm), men jeg skal jo også betale huslejen, jeg tør ikke, man ved hvad man har..” (indsæt selv undskyldning). 

En lille øvelse

Det er min klare overbevisning og erfaring, at når livet kalder os til at ændre kurs, så er det smartest at lytte efter. Prisen for ikke at gøre det kan være utilfredshed, uro, ængstelighed, kedsomhed, rastløshed og med tiden stress og depression. Tag et øjeblik til at reflektere over dette: Hvor i dit liv ved du, at du skal ændre noget – men får det ikke gjort? Svaret kommer som regel prompte! Nogle gange virker svaret ulogisk eller mærkeligt, men tag svaret ind uden at dømme det.

Og næste skridt: Mærk efter hvad grundene er til, at du ikke gør det. Måske har du brug for at skrive svarene ned. 

Denne øvelse er god fordi du kommer i kontakt med dine længsler og drømme. Samtidig bliver du opmærksom på nogle af de hæmmende overbevisninger, der forhindrer dig i at handle på dem. Og den gode nyhed er, at når du først er blevet bevidst om dine egne overbevisninger (her: grunde til ikke at handle), så kan du også gøre noget ved dem. Du begynder at se overbevisningerne for dét, de er – nemlig overbevisninger og ikke sandheden. De er blot historier, vi fortæller os selv, og som er skabt for at beskytte os. Desværre ender de dog som oftest med i stedet at spænde ben for os. Når vi har fået øje på overbevisningerne kan vi nemmere gå i retning af det, vi drømmer om. Så spænder de nemlig ikke ben for os længere.

Det er kun dit liv, du skal leve – ikke de andres. Og det er kun dig, der ved, hvad der føles rigtigt for dig. Så mærk efter. Og hvis det, du er i, ikke føles rigtigt for dig, så gør noget andet.

Hvis du har brug for hjælp til at gøre noget andet, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Pin It