I det seneste nummer af bladet Psykologi (6/17) fortæller operachef Kasper Holten, at han har gået 14 år i terapi. 14 år!? Betyder det så, at han har uendelige mængder af issues, han skal have bearbejdet? Eller at terapeuten er virkelig dårlig til sit job?
Ifølge Kasper Holten selv handler terapi for ham ikke kun om at arbejde med problemer eller ting, man føler sig syg over. Han går også i terapi fordi han er nysgerrig på, hvordan sjælen fungerer. Ifølge ham burde alle mennesker have ti sessioners terapi, og samfundet ville dermed få bedre fungerende og gladere mennesker.
Under min to-årige uddannelse til coach og terapeut brugte vi oceaner af tid på at lave terapi med hinanden. Det betød mange, mange timer i klientstolen. Det har gjort, at jeg virkelig har fået øjnene op for, hvad det er, terapi kan. For det er meget mere end at rode rundt i sin fortid. Det er også at blive genforenet med sin sjæl, så man igen kan høre den lille stemme, der altid ved, hvilken retning man skal gå i. Det er at være stille med sig selv og mærke, hvordan man egentlig har det, når man lukker ned for al udefrakommende støj. Det er at sætte ord på de tanker, der til tider har det med at køre rundt indeni ens system i ét stort kaotisk rod som man ikke kan finde hoved og hale i. Det er at se sig selv udefra, at se situationer udefra, at komme op i helikopteren og se det hele lidt fra oven. Det er at blive bevidst om de mønstre, vi alle har med os fra vores tidlige år – at få øje på dem og gøre noget andet, hvis vi føler, de begrænser os. Det er at opdage, de forskellige delpersonligheder, vi hver især har i spil og finde ud af, hvordan de bedst arbejder sammen. Det er at drage omsorg for os selv, når hverdagen har bragt os for langt væk fra os selv. Det kan være, at behovet for at være en god partner, den bedste forælder, den pligtopfyldende medarbejder og i det hele taget bare det at få hverdagen til at hænge sammen har gjort, at vi er kommet så langt væk fra os selv og den vi dybest set er, at vi nærmest ikke kan kende os selv længere. Så er det selvkærligt at gøre noget for sig selv, der genopretter forbindelsen til ens indre følelsesliv og som kan genetablere den indre balance, som vi dybest set alle længes efter. For nogen vil det være at genoptage nogle af de interesser, vi havde før arbejde, børn og familieliv satte dem på pause for en tid. Det kan også være, at man finder en ny passion, som vækker livsgnisten igen. Men det kan også være, at man er kommet til et punkt i sit liv, hvor man er blevet nysgerrig på sig selv og sit indre følelsesliv, sin spiritualitet, meningen med ens liv eller hvor man opdager, at man er kommet for langt væk fra sig selv. I den situation kan jeg kun varmt anbefale, at man finder en terapeut, som man er tryg ved og som man har kemi med og så ellers går i gang med at åbne op for en verden, der er så rig på muligheder og så fantastisk spændende med så mange forskellige lag og facetter, at man måske ender med at gøre det til en fast rutine at se sin terapeut ligesom man også regelmæssigt går til tandlægen eller har bilen til syn. Jeg håber, du finder modet, lysten og naturligvis også pengene til at give dig selv den største gave af alt – at finde ind til den, du dybest set er, så din sjæl igen kan danse af bar glæde og fornyet livsgnist.
